Jeg er 60 år og har boet på Høgevej 5 siden 1983. Her har jeg sammen med min mand fået 3 børn. De har selv stiftet familie for en del år siden og vi er nu så heldige at have 6 børnebørn som vi er utrolige glade for.

Jeg har en uddannelse som isenkræmmer, men fandt hurtigt ud af at jeg ville arbejde med børn i stedet for. Så nu har jeg arbejdet med børn i 38 år i den kommunale børnepasning. De første 11½ år i Bakkegårdens Børnehave og derefter knap 28 år som kommunal dagplejer.

Nu har jeg så startet min egen private børnepasning op og her glæder jeg mig til at være med til at udvikle dine og jeres børn, og give dem en god start i livet.

Kursus/Uddannelse

  • Handelsskole uddannelse og derefter i lære som isenkræmmer
  • Ansat i en børnehave og efterfølgende i dagplejen
  • Diverse kurser i børnehaven
  • Vi lærer sprog (VLS)
  • Førstehjælpskursus
  • Empowerment uddannelsen som dagplejer
  • Grundkursus for dagplejer
  • Motorikkurser
  • Sang og Musik
  • Kursus om For tidlig fødte børn
  • Suppleringskurser for dagplejer